Den mellemstore virksomhed med den store succes!
Computerstore A/S er en mellemstor IT-virksomhed med 80 ansatte fordelt i henholdsvis Risskov og Glostrup. Virksomheden sælger IT-udstyr til små og mellemstore virksomheder over hele landet. Det er ikke nogen hemmelighed at virksomheden tjener penge, alene i april servicerede Computerstore omkring 5000 kunder og det bare på en måned. 40 top motiverede Account Managers sørger for at de eksisterende kunder får hvad de ønsker men i høj grad skaber de også nye kunder. Den ca. 5 år gamle danskejede virksomhed har en ualmindelig stor omsætning i forhold til dens størrelse. Hvis man spørger Salgsdirektør Jens Ahlgren hvorfor Computerstore har så stor succes er svaret ”Automatisering, Internettet og Medarbejderne”.
Den hurtige distribution
Computerstores kernekompetence er logistikken – virksomheden har et ekstremt veludviklet distributionsnet. De kan levere alt! Over halvdelen af deres varer er leveret indenfor 24 timer efter bestilling. Og over 85% af kunderne har varen indenfor 3 dage. ”Målet har været at gøre ordreprocessen så elektronisk som muligt, og derved spare manpower” siger Jens Ahlgren. Og det må siges at være en succes. Over 30% af alle Computerstores kunder lægger selv deres ordrer ind. Derfor er det faktisk også kunden selv, der forespørger på varen. Computeren scanner Computerstores eget lager og findes varen ikke der, forsætter forespørgslen automatisk til virksomhedens leverandør uden at kunden bemærker det. Når kunden har bestilt en vare modtages en e-mail som bekræftelse, og når pakken er leveret til Post Danmark modtager kunden en e-mail med Track & Trace nummer så kunden har mulighed for at følge pakken til modtagelsen.
1 til 1 markedsføring
Udover logistikken har Computerstore en anden force – de har allerede en veletableret 1 til 1 markedsføringsmaskine. Når en kunde logger sig på virksomhedens hjemmeside bliver de hilst velkommen med deres eget logo samt deres ordrestatus. Endvidere står kundens individuelle prisaftaler, samt en status på hvor deres account manager befinder sig. Hvis kundens sælger sidder i møde eller har ferie, får kunden navnet på deres back up person og status på denne.
Denne meget personlige behandling har vist sig at være særlig gunstig – som Jens Ahlgren siger; ”når først vi har fået kunde i hus forsvinder de sjældent igen – de bliver simpelthen duperet af vores personificerede Internet”.
Computerstore har valgt at styre al aktivitet gennem deres økonomisystem og der hersker stor datadisciplin blandt medarbejderne. Systemet som bærer al aktiviteten er Navision Axapta og for at være sikker på at der arbejdes med opdaterede og korrekte informationer er KOB-OPEN fra Købmandstanden integreret.
KOB-OPEN integration
Computerstore havde faktisk KOB-OPEN i kikkerten længe før de købte. På daværende tidspunkt var det ikke så enkelt, da virksomheden selv skulle til at programmere op mod KOB-OPEN førend de to programmer kunne ”snakke” sammen. Men da Axdata lavede en løsning hoppede Computerstore med på vognen og har nu ”rullet” KOB-OPEN ud - fullscale i hele virksomheden. Som Jens Ahlgren udtrykker det ”der er ingen af vores sælgere, der har sovet siden vi implementerede KOB-OPEN - de kan simpelthen ikke få armene ned”. Alle i virksomheden bruger KOB-OPEN informationerne i dag. Både økonomiafdelingen, salgsafdelingen og marketing får glæde af de opdaterede data. KOB-OPEN er nemlig også integreret i CRM modulet og således er det altid ”friske” data sælgeren sidder med når han skal møde markedet.
Programmerne alene udgør selvfølgelig ikke succesen men de er en uundværlig hjælp til virksomhedens sælgere, der håndterer 6000-7000 ordre på en enkelt måned. Så selvom markedet er benhårdt lykkedes det alligevel for Computerstore at skabe resultater der er værd at skrive om.