1-pixel-gif-hvid 
Kristianiagade 9 - 2100 Kbh. Ø - Tlf.: 70 10 01 07 -  kob@experian.dk
Referencer |
English version

Mobilselskabet 3

Den automatiske kreditstyring

Den 13. oktober blev Danmark rigere! I hvert fald hvis man skal tro Kim Engman, kreditchef hos virksomheden 3. Den 13. oktober var den dag hvor 3 kunne åbne op for 3G tjenester i form af mobilt bredbånd, videotelefoni mobilt Internet, mobil vejviser, mobil mail, etc. Og dette med markedets pt. mest avancerede mobiltelefon fra Motorola samt et netværk og en infrastruktur der, som det første i verden, dækker to lande på én gang – Danmark og Sverige. 

 

I foråret 2002 blev de første medarbejdere ansat i Danmark og fik en meget bred opgave: Etablér og lancer Danmarks nye teleoperatør inden udgangen af 2004 – og dæk 30% af Danmarks befolkning. I dag sidder der 150 medarbejdere i København fordelt på to lokationer.

 

I sommeren 2002 blev Kim Engeman ansat som Kreditchef i 3. Kim fik udfordringen at kravstille samtlige behov for et dansk billingsystem og tilhørende processer indenfor en måned! Ikke nogen nem opgave men ikke noget unikt i 3, hvor alle ansatte uanset ansvarsområde, har været udsat for samme komplekse udfordringer og stramme deadlines.

 

I sensommeren 2002, tog Kim Engman kontakt til forskellige, potentielle leverandører af systemer, eller del-systemer, der kunne bidrage til en, tæt på fuldautomatisk kreditcheckhåndtering af 3’s kommende kunder.

 

Ret tidligt i forløbet var der ingen tvivl om at KOB’s data i form af KOB-OPEN var et godt køb sammen med Experian-Scorex’s scoringsværktøj. I praksis foregår det således at 3’s medarbejder nøjes med at taste virksomhedens CVR-nr. ind i systemet, KOB-OPEN finder virksomheden og Scorex laver kreditberegningen udfra et sindrigt og avanceret system. Samarbejdet mellem KOB og Experian-Scorex er det første af sin art og har været meget spændende og lærerigt. Det har givet både KOB og Scorex mulighed for at gå aktivt i markedet med løsninger som hverken KOB eller Scorex tidligere har kunnet levere.

 

Resultatet er at 3 nu står med et af markedets mest avancerede og fuldt integrerede kreditchecksystemer baseret på KOB-OPEN data og Scorex’ Transact Decision Engine System. Bag det hele opererer en af markedets, vel nok mest forsigtige kreditpolitikker. Godt nok er 3’s ejerkreds kapitalstærk men de er også meget opmærksomme på kapitalstyring fortæller Kim Engman. 

 

Udover KOB-OPEN bruger 3 også en anden af KOB’s løsninger, WEB-DIRECT. Løsningen bliver brugt af alle medarbejdere i 3. Hver eneste gang de taler med en ny kunde bliver virksomheden slået op i WEB-DIRECT og kunden bliver her kreditvurderet på baggrund af KOB’s rating og virksomhedens regnskaber.

 

I marketingafdelingen bliver WEB-DIRECT også brugt flittigt. I emnesegmenteringen bliver kundens økonomiske data og brancheopdelingen brugt som rettesnor for at ramme lige præcis den målgruppe 3 gerne vil i dialog med.

 

Sidst men ikke mindst bliver 3 i ”Experian familien” når privatpersoner skal checkes. Virksomheden bruger naturligt nok RKI-check på private kunder.

 

Som Kim Engman slutter interviewet af med at sige: ”3 kommet på markedet for at blive og vil fortsætte med at levere de mest avancerede telefoner, tjenester og processer til den danske befolkning. Og til det har vi brug for de mest opdaterede informationer markedet kan byde på. Derfor faldt valget naturligt på KOB som leverandør af data”.

 


Kundenr:
Brugernavn:
Adgangskode: