1-pixel-gif-hvid 
Kristianiagade 9 - 2100 Kbh. Ø - Tlf.: 70 10 01 07 -  kob@experian.dk
Referencer |
English version

Topnordic

Topnordic sparer tid på debitoropfølgning med KOB-OPEN interface

Danmarks største forhandler og systemintegrator Topnordic har ovenpå deres CDM-løsning installeret KOB-OPEN Interface, som giver virksomheden mulighed for at kreditvurdere sine kunder. Det er KOB A/S (tidligere Købmandstandens OplysningsBureau), der leverer informationerne – og det er KOB-OPEN Interface fra CDM, der sparer masser af tid på debitoropfølgning og kreditvurdering og på automatisk vedligeholdelse af kundekartoteket i CDM systemet.

 

IT-chef Jens Erik Rasmussen, Topnordic: ”KOB-OPEN Interface forbedrer vores kreditvurdering af nye kunder og forbedrer vores debitoropfølgning af eksisterende kunder. Det sikrer, at vi er tidligt ude, hvis en eksisterende kunde ændrer betalingsadfærd, og det sikrer, at vores kreditvurdering af nye kunder sker på de senest opdaterede informationer om disse kunders betalingsadfærd i andre sammenhænge. Det siger sig selv, at når vi har mellem 7000 og 8000 virksomheder – private og offentlige – i vores kundekartotek, er det en kæmpeopgave ved egne kræfter at følge med.”

 

Når en kreditvurdering har fundet sted og kunden er godkendt, kan sælgeren handle med kunden på de givne betingelser, eller kunden kan selv købe ind via Shoppen.

 

40 % af omsætningen gennem e-handel

Ud af de i alt 800 mio. kr. af Topnordics årlige omsætning handles 40 % elektronisk over e-handelsportalen Shoppen, svarende til 320 mio. kroner. Topnordic har bygget meget af deres kerneforretning op om Shoppen, hvor leveringen er integreret elektronisk med kundernes forsyningskæder. Derfor er debitoropfølgningen også tilsvarende nødt til at være tæt i et marked, hvor omsætningen er høj og fortjenstmarginalerne relativt små på grund af den hårde konkurrence.

 

Jens Erik Rasmussen: ”Vi har en utrolig høj omsætningshastighed på varer og tjenesteydelser – for at sikre kunderne de rigtige priser og for at skabe værdi for dem. Derfor er det afgørende, at vores sælgere og bogholderiet ikke bruger tiden unødigt ved at følge op på debitorer, hvis data ikke er opdateret. De gule lappers tid er ovre, og jeg mener KOB-OPEN Interface er en forudsætning for at drive virksomheden effektivt – gennem de besparelser online tjenesten giver.”

 

Topnordic startede med CDM som kundesystem for to år siden og har i godt 6 måneder kørt KOB-OPEN Interface med online adgang til KOB’s database. Snart vil Topnordic introducere CDM systemet i Sverige, hvor de vil anvende systemet på samme måde som i Danmark.

 


Kundenr:
Brugernavn:
Adgangskode: